Arbejdsstyrken
Arbejdsstyrken er defineret til at være alle fastboende personer i alderen 18-64 år, der enten er i beskæftigelse eller er i ledighed. Figur 2.1 viser, hvordan arbejdsstyrken er bygget op af disse to komponenter i peroden 2010-2015. Det kan bemærkes, at arbejdsstyrken er mere stabil hen over året end både beskæftigelsen og ledigheden. Dog er der en tendens til, at den – i lighed med beskæftigelsen – er størst i sommerhalvåret. Arbejdsstyrken topper således i 3. kvartal, hvor den består af 500-800 flere personer end i 1. kvartal, hvor den er lavest. For at undgå mistolkninger bør det bemærkes, at 2. aksen på figuren starter ved 20.000 personer, og at arealerne af de farvede områder følgelig ikke er et udtryk for forholdet mellem beskæftigelse og ledighed.
Figur 2.1 Arbejdsstyrken 2010-2015
Kilde: Statistikbanken. http://bank.stat.gl/ARDSTK1 |
Figur 2.2 viser, at arbejdsstyrken er relativ størst i aldersgrupperne mellem 30 og 54 år. Således var omkring 80 pct. af den samlede fastboende befolkning i disse aldersgrupper en del af arbejdsstyrken i 2015.
Figur 2.2 Arbejdsstyrkens relative størrelse fordelt på alder 2015
Kilde: Statistikbanken. http://bank.stat.gl/ARDSTK1 |
Tabel 2.1 viser, hvordan den fastboende befolkning mellem 18-64 år er fordelt i og uden for arbejdsstyrken. Det ses af tabellen, at der i gennemsnit var 9.400 borgere uden for arbejdsstyrken i 2015, hvilket svarer til godt en fjerdedel af den samlede fastboende befolkning i alderen 18-64 år.
Tabel 2.1 Arbejdsstyrken i gennemsnit pr. måned fordelt på distrikter 2015
|
Arbejdsstyrken |
Personer uden for arbejdsstyrken |
Samlet fastboende befolkning |
||
|
Arbejdsstyrken i alt |
Beskæftigelse |
Ledighed |
|
|
Hele landet ................. |
26.844 |
24.406 |
2.438 |
9.400 |
36.244 |
Nanortalik .................. |
743 |
628 |
115 |
372 |
1.115 |
Qaqortoq ................... |
1.513 |
1.361 |
152 |
591 |
2.104 |
Narsaq ..................... |
757 |
642 |
115 |
297 |
1.054 |
Paamiut .................... |
679 |
579 |
100 |
275 |
954 |
Nuuk ...................... |
9.241 |
8.678 |
563 |
2.653 |
11.894 |
Maniitsoq ................... |
1.569 |
1.452 |
117 |
492 |
2.061 |
Sisimiut .................... |
3.070 |
2.857 |
213 |
917 |
3.987 |
Kangaatsiaq ................ |
527 |
434 |
93 |
228 |
755 |
Aasiaat .................... |
1.419 |
1.301 |
118 |
723 |
2.142 |
Qasigiannguit ............... |
585 |
524 |
61 |
163 |
748 |
Ilulissat .................... |
2.295 |
2.121 |
174 |
821 |
3.116 |
Qeqertarsuaq ............... |
389 |
350 |
39 |
149 |
538 |
Uummannaq ................ |
1.100 |
1.019 |
81 |
344 |
1.444 |
Upernavik .................. |
1.174 |
1.054 |
120 |
544 |
1.718 |
Qaanaaq ................... |
323 |
253 |
70 |
158 |
481 |
Tasiilaq .................... |
1.206 |
925 |
281 |
584 |
1.790 |
Ittoqqortoormiit ............... |
170 |
143 |
27 |
77 |
247 |
Kilde: Statistikbanken. http://bank.stat.gl/ARDSTK1 |
|
|
Figur 2.3 Arbejdsstyrkens relative størrelse fordelt på distrikter 2015
Kilde: Statistikbanken. http://bank.stat.gl/ARDSTK1 |
Figur 2.3 viser, at der er visse forskelle i arbejdsstyrkens relative størrelse i de enkelte distrikter. Således var omkring 78 pct. af borgerne i alderen 18-64 år i Qasigiannguit distrikt en del af arbejdsstyrken, mens det tilsvarende blot var 66 pct. af borgerne i Aasiaat distrikt, der var med i arbejdsstyrken.
Figur 2.4 Arbejdsstyrkens relative størrelse fordelt på højest fuldført uddannelse 2015
Kilde: Statistikbanken. http://bank.stat.gl/ARDSTK2 |
Tabel 2.2 Arbejdsstyrken i gennemsnit pr. måned fordelt på højest fuldført uddannelse 2015
Kilde: Statistikbanken. http://bank.stat.gl/ARDSTK2 |
|
|
Det fremgår af Figur 2.4 og Tabel 2.2, at uddannelsesniveauet spiller en væsentlig rolle i tilknytningen til arbejdsstyrken. Således var 92 pct. af borgerne med en videregående uddannelse og 86 pct. af borgerne med en erhvervsuddannelse en del af arbejdsstyrken, mens det tilsvarende blot gjaldt for ca. 67 pct. af borgerne med folkeskole eller gymnasieuddannelse som højest fuldført uddannelse.
Figur 2.5 Arbejdsstyrkens relative størrelse blandt erhvervsuddannede fordelt på uddannelsessektor 2015
Kilde: Statistikbanken. http://bank.stat.gl/ARDSTK2 |
Figur 2.5 viser erhvervsuddannedes tilknytning til arbejdsstyrken alt efter hvilken sektor, man er uddannet inden for. Knap 24 pct. af borgerne med en erhvervsuddannelse inden for Landbrug, skovbrug, fiskeri og veterinær (eksempelvis fiskeriassistenter og vodbindere) stod uden for arbejdsstyrken i 2015. I den anden ende finder man Øvrige erhvervsuddannede (eksempelvis IT-administratorer), hvor under 6 pct. ikke var en del af arbejdsstyrken. Som det fremgår af Tabel 2.2, er sidstnævnte gruppe dog temmelig lille, idet den tæller blot 103 personer samlet set.