Arbejdsstyrken

Arbejdsstyrken er defineret til at være alle fastboende personer i alderen 18-64 år, der enten er i beskæftigelse eller er i ledighed. Figur 2.1 viser, hvordan arbejdsstyrken er bygget op af disse to komponenter i peroden 2010-2015. Det kan bemærkes, at arbejdsstyrken er mere stabil hen over året end både beskæftigelsen og ledigheden. Dog er der en tendens til, at den – i lighed med beskæftigelsen – er størst i sommerhalvåret. Arbejdsstyrken topper således i 3. kvartal, hvor den består af 500-800 flere personer end i 1. kvartal, hvor den er lavest. For at undgå mistolkninger bør det bemærkes, at 2. aksen på figuren starter ved 20.000 personer, og at arealerne af de farvede områder følgelig ikke er et udtryk for forholdet mellem beskæftigelse og ledighed.

 

Figur 2.1 Arbejdsstyrken 2010-2015

Kilde: Statistikbanken. http://bank.stat.gl/ARDSTK1  

 

Figur 2.2 viser, at arbejdsstyrken er relativ størst i aldersgrupperne mellem 30 og 54 år. Således var omkring 80 pct. af den samlede fastboende befolkning i disse aldersgrupper en del af arbejdsstyrken i 2015.

 

Figur 2.2 Arbejdsstyrkens relative størrelse fordelt på alder 2015

Kilde: Statistikbanken. http://bank.stat.gl/ARDSTK1

 

Tabel 2.1 viser, hvordan den fastboende befolkning mellem 18-64 år er fordelt i og uden for arbejdsstyrken. Det ses af tabellen, at der i gennemsnit var 9.400 borgere uden for arbejdsstyrken i 2015, hvilket svarer til godt en fjerdedel af den samlede fastboende befolkning i alderen 18-64 år.

 

Tabel 2.1 Arbejdsstyrken i gennemsnit pr. måned fordelt på distrikter 2015

 

Arbejdsstyrken

Personer uden for arbejdsstyrken

Samlet fastboende befolkning

 

Arbejdsstyrken i alt

Beskæftigelse

Ledighed

 

 

Hele landet .................

26.844

24.406

2.438

9.400

36.244

Nanortalik ..................

743

628

115

372

1.115

Qaqortoq ...................

1.513

1.361

152

591

2.104

Narsaq .....................

757

642

115

297

1.054

Paamiut ....................

679

579

100

275

954

Nuuk ......................

9.241

8.678

563

2.653

11.894

Maniitsoq ...................

1.569

1.452

117

492

2.061

Sisimiut ....................

3.070

2.857

213

917

3.987

Kangaatsiaq ................

527

434

93

228

755

Aasiaat ....................

1.419

1.301

118

723

2.142

Qasigiannguit ...............

585

524

61

163

748

Ilulissat ....................

2.295

2.121

174

821

3.116

Qeqertarsuaq ...............

389

350

39

149

538

Uummannaq ................

1.100

1.019

81

344

1.444

Upernavik ..................

1.174

1.054

120

544

1.718

Qaanaaq ...................

323

253

70

158

481

Tasiilaq ....................

1.206

925

281

584

1.790

Ittoqqortoormiit ...............

170

143

27

77

247

Kilde: Statistikbanken. http://bank.stat.gl/ARDSTK1

 

 

 

Figur 2.3 Arbejdsstyrkens relative størrelse fordelt på distrikter 2015

Kilde: Statistikbanken. http://bank.stat.gl/ARDSTK1

 

Figur 2.3 viser, at der er visse forskelle i arbejdsstyrkens relative størrelse i de enkelte distrikter. Således var omkring 78 pct. af borgerne i alderen 18-64 år i Qasigiannguit distrikt en del af arbejdsstyrken, mens det tilsvarende blot var 66 pct. af borgerne i Aasiaat distrikt, der var med i arbejdsstyrken.

 

Figur 2.4 Arbejdsstyrkens relative størrelse fordelt på højest fuldført uddannelse 2015

Kilde: Statistikbanken. http://bank.stat.gl/ARDSTK2

 

Tabel 2.2 Arbejdsstyrken i gennemsnit pr. måned fordelt på højest fuldført uddannelse 2015

 

Arbejdsstyrken

Personer uden for arbejds­styrken

Samlet fastboende befolkning

 

Arbejdsstyrken i alt

Beskæftigelse

Ledighed

 

 

Alle ............................................

26.844

24.406

2.438

9.400

36.244

Folkeskole .......................................

14.635

12.596

2.039

7.216

21.851

Gymnasieuddannelse ..............................

1.314

1.268

46

649

1.963

Erhvervsuddannelse; Samlet .........................

6.860

6.539

321

1.124

7.984

Erhvervsuddannelse; Kunst og humaniora........................

162

151

11

34

196

Erhvervsuddannelse; Erhverv, administration og jura...................

1.582

1.527

55

181

1.763

Erhvervsuddannelse; Ingeniørvidenskab, produktion og konstruktion..........

2.399

2.293

106

346

2.745

Erhvervsuddannelse; Landbrug, skovbrug, fiskeri og veterinær.............

377

350

27

117

494

Erhvervsuddannelse; Sundhed og velfærd........................

1.438

1.375

63

275

1.713

Erhvervsuddannelse; Servicesektor............................

806

749

57

164

970

Erhvervsuddannelse; Øvrige................................

97

95

2

6

103

Suppleringskursus .................................

176

173

3

73

249

Videregående uddannelse ..........................

3.859

3.830

29

338

4.197

Kilde: Statistikbanken. http://bank.stat.gl/ARDSTK2

 

 

 

Det fremgår af Figur 2.4 og Tabel 2.2, at uddannelsesniveauet spiller en væsentlig rolle i tilknytningen til arbejdsstyrken. Således var 92 pct. af borgerne med en videregående uddannelse og 86 pct. af borgerne med en erhvervsuddannelse en del af arbejdsstyrken, mens det tilsvarende blot gjaldt for ca. 67 pct. af borgerne med folkeskole eller gymnasieuddannelse som højest fuldført uddannelse.

 

Figur 2.5 Arbejdsstyrkens relative størrelse blandt erhvervsuddannede fordelt på uddannelsessektor 2015

Kilde: Statistikbanken. http://bank.stat.gl/ARDSTK2

 

Figur 2.5 viser erhvervsuddannedes tilknytning til arbejdsstyrken alt efter hvilken sektor, man er uddannet inden for. Knap 24 pct. af borgerne med en erhvervsuddannelse inden for Landbrug, skovbrug, fiskeri og veterinær (eksempelvis fiskeriassistenter og vodbindere) stod uden for arbejdsstyrken i 2015. I den anden ende finder man Øvrige erhvervs­uddannede (eksempelvis IT-administratorer), hvor under 6 pct. ikke var en del af arbejdsstyrken. Som det fremgår af Tabel 2.2, er sidstnævnte gruppe dog temmelig lille, idet den tæller blot 103 personer samlet set.